Hvad er Bluetooth Low Energy?
Bluetooth er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand, som anses for foregangsmand til at få forskellige parter til at handle og kommunikere sammen. Bluetooth-logoet er sammensat af Harald Blåtands initialer, et rune “H” og et rune “B”.
Fordelen ved Bluetooth er, at data kan overføres forholdsvis hurtigt og med et lavt strømforbrug. Specielt er strømforbruget meget lavt, når enheden er i dvale. De fleste mobiltelefoner har et modul, som giver en rækkevidde på ca. 10 meter. Med andet udstyr kan man dog have betydeligt længere rækkevidde (f.eks. i Id Beacons).
Bluetooth Low Energy, som er en videreudvikling af Bluetooth har mange navne.
F.eks. Bluetooth LE, eller BLE, men kaldes også nogen gange for Bluetooth Smart.
Det er en trådløs 2,4 GHz teknologi, som er udviklet af Bluetooth Special Interest Group, (Bluetooth SIG) som er en standardorganisation som varetager udvikling af Bluetooth standarderne.
Sammenlignet med den traditionelle Bluetooth teknologi er det Bluetooth Smart’s mål at have betydelig mindre energiforbrug og have en lavere udgift og samtidig have lignende kommunikationsrækkevidde.
Bluetooth Smart blev oprindeligt introduceret under navnet Wibree, som senere blev flettet ind i Bluetooth standarden ved adopteringen af Bluetooth Core Specification Version 4.0.