Embrace IoT – universel dataindsamling
DeltaM2M har udviklet et system, som bevirker at data, der hentes ind ved hjælp af f.eks. M-bus eller Modbus via en standard router kan lagres på en cloudbaseret server og bringes videre til en computer, tablet eller smartphone.
Det kunne være data fra en elmåler, en sensor, en vægt eller noget helt andet.
Man kan selv bestemme hvor ofte data skal opdateres og hvordan det skal vises. Med data gemt i databasen kan kunden let foretage bearbejdning af data med sine foretrukne værktøjer.
Mange af de førende teknologi- og service-udbydere har en eller anden form for standard løsning.
Det er vores opfattelse, at anvendelse af disse ikke altid stemmer overens med kundernes tanker bagved et nyt IoT-projekt.
For os, er en hver kunde speciel og har et individuelt behov for fleksibilitet og skaleringsmuligheder. Ofte har kunden et ønske om ikke at være bundet til hardware fra en bestemt leverandør – og de fleste synes ikke om tanken af at være låst.
Vores løsning er meget adaptiv og vi stræber efter at kombinere muligheden for at opfylde særlige ønsker med en IoT løsning, som allerede har bevist sin værdi.
Vi ved, at hastigheden for implementering kan være kritisk for kvalitetsopfattelsen af et projekt. Vi har fra forskellige projekter opnået viden, som vi gerne deler med vores kunder. Vi kan også hjælpe kunder med at integrere data ind i eksisterende systemer.
Servicetilsyn er en stor omkostning for mange virksomheder. Det er dyrt at have en servicetekniker med bil og værktøj på landevejen.
DeltaM2M tilbyder en komplet IoT løsning, hvor driftstilstanden af maskiner og anlæg løbende overvåges.
Via særlige algoritmer kan man forudsige, om et problem er under opsejling før det sker, og så kan en simpel udskiftning af en sliddel let foretages ved lejlighed. Alternativet er et driftsstop, et nødkald og en bekostelig reparation.
Tænk hvad din virksomhed kunne spare, hvis blot hvert andet serviceeftersyn kunne undværes. Og tænk hvad det ville spare miljøet for.
DeltaM2M leverer en komplet løsning inkl. service, support og løbende overvågning.
Vi har mulighed for at levere løsningen som en cloudbaseret løsning, f.eks. via Microsoft Azure. Men hvis I foretrækker, at målingerne skal sendes direkte til jeres HMI eller SCADA-system via en OPC-server – så gør vi det!
Mulighederne er mange, når tilsyn med – og dataindsamling fra – fjerntplaceret udstyr kombineres med moderne IoT-løsninger.